Folkets Skønhed – Fængslende og poetisk slægtskrønike

For et par uger siden var jeg, i forbindelse med årets Musikfilm Festival, med min søster til et fantastisk arrangement i Filmhuset i København (hvor min mor arbejdede i 25 år). Festivalens sidste aften var dedikeret til singer-songwriter-poet par excellence Leonard Cohen. Soundtracket til livet med vores forældre. Forfatter og rockkritiker Klaus Lynggaard delte sin viden om og kærlighed til det canadiske fyrtårn ved et timelangt illustreret foredrag (derudover blev der vist to film). Klaus Lynggaard var virkelig god. En stor oplevelse, hvor han bl.a. fortalte om Leonard Cohen´s overvejelser i sin søgen i livet. Leonard Cohen kom ud af en meget arbejdsom familie, hvor hans far ved sin død efterlod “et ulæst bibliotek”, hvilket Leonard Cohen vidste, at han ikke selv ønskede. Dette blev eet af hans pejlemærker i livet. Læs bøger!

Det ulæst bibliotek

Jeg hæftede mig meget ved den sætning om, at han ikke ønskede at efterlade sig et “ulæst bibliotek” eftersom jeg selv har en tilbøjelighed til at købe en del bøger og alt for mange af dem har, desværre, også alt for længe stået ulæste. Een af dem var Merete Pryds Helle´s “Folkets skønhed”, som stod og ventede på mig i min fyldte bogreol. Et fravær af litteratur i mit liv var i en årrække nok konsekvensen af job, mindre børn og syge forældre, hvilket ikke efterlod overskud til at læse. Den epoke i mit liv er nu slut – og dermed har dørene igen åbnet sig til bøgernes vidunderlige verden. Hvilken rigdom – som også fås ganske gratis på vores biblioteker.

Da jeg her i efteråret meldte mig til en læsekreds (den får sit eget indlæg en anden gang) var een af de bøger, som vi skal mødes omkring en Merete Pryds Helle roman – nemlig hendes nyeste og dugfriske “Vi kunne alt”. En selvstændig forlængelse og efterfølger til den prisbelønnede “Folkets Skønhed”. I morgen, lørdag d. 6. oktober, byder Hillerød Litteratur Festival på et spændende forfatter-program, hvor bl.a. Merete Pryds Helle kommer. Dette har betydet, at jeg de sidste par uger hver aften er flyttet ind i hendes to slægtsromaner, så de kunne være læst inden Litteratur Festivalen. Og tak for det. Jeg er helt med på, at Merete Pryds Helle fik tildelt både Politikens Litteraturpris 2016 og De gyldne Laurbær 2016 for romanen “Folkets skønhed”. Velskrevet og poetisk slægtskrønike baseret på forfatterens egen familiehistorie.

Fra fattigdom til middelklasse

Jeg havde ikke behøvet at læse “Folkets skønhed” for at få udbytte af den selvstændige efterfølger “Vi kunne alt”, men jeg ville gå glip af den ekstra dybde, som følger med “Vi kunne alt”, når man netop har læst “Folkets skønhed”. Hvis du ikke allerede har læst romanerne, så vil du ikke fortryde at gå igang med “Folkets skønhed”, som er både velskrevet, smuk, voldsom og hjerteskærende – og derefter kaste dig over “Vi kunne alt”. Den måtte jeg dog ligge fra mig et par gange, fordi jeg lige skulle have vandet væk fra øjnene…Den er barsk.

Folkets Skønhed handler om Marie, der vokser op på Langeland i 1930´erne, hvor børnene var mange, pengene få og volden en naturlig del af hverdagen. I første del af romanen følger vi Marie og hendes liv på Langeland – anden del af romanen foregår i hovedstaden, som Marie flytter til sammen med Otto, der har bragt lys ind i hendes liv. Dog flytter Langeland med til Sjælland på godt og ondt. Romanen er også Maries rejse fra det ludfattige barndomshjem på landet til forstadskøbenhavnsk middelklasse. Begge miljøer er medrivende beskrevet og man fornemmer forfatterens autofiktive indfaldsvinkel – hvor man kan lægge til og trække fra.

Tag f.eks. titlen på romanen “Folkets skønhed”, som refererer til et maleri Marie´s fader en dag kommer hjem med købt for fem kroner af en ven, som mangler penge. Billedet stammer fra Eindhoven i Holland og nederst i  hjørnet af billedet står der “Vincent” med en ubehjælpsom skrift. Inden han viser sin fattige familie billedet siger han:

“Vi skal ikke leve som de dumme bønder. De tror, de er højt på strå, fordi de har deres egen gård, men vi har noget, de aldrig kan forstå. Vi har folkets skønhed”.

Herefter proklamerer faderen at de blot kan nøjes med kartofler den kommende uge. Marie genkender kvindernes kroppe, kartoffelarbejdet, naturen. Det minder hende om Langeland og hendes mors krop, men hun ser også med det samme lyset og solen i det lille maleri – og dette gør hun ofte fremover: ser lyset i alt det mørke og triste. Folkets skønhed.

Lyset i mørket eller den lille skønhed i elendigheden

Merete Pryds Helle er meget overbevisende i sin måde at sætte sig i barnets lidt naive tankegang og beskrive verdenen igennem Marie´s øjne. Selvom man ikke kan kalde Folkets skønhed en historiebog, så får man alligevel en indsigt, som giver et fantastisk stemningsbillede af 30érne og frem til 70érne. Vi afslutter romanen i et parcelhuskvarter. Hører om hvordan grundene bliver udstykket og bebygget. De lidt forhadte parcelhuskvarterer får dybde. Her finder Marie også skønheden i alt det flade og golde: en gul rose, som bliver afgørende for hendes valg af udstykning.

Dette indlæg skal afsted nu, så du måske kan nå at overveje et besøg på Hillerød Litteratur Festival i morgen. Jeg slutter, hvor jeg begyndte: med Leonard Cohen. Marie ser lyset i mørket eller den lille skønhed midt i elendigheden. Eller som Leonard Cohen synger med sin smukke “golden voice” i nummeret Anthem:

“There is a crack in everything. That’s how the light gets in”

Tak fordi du læste med.