Seks måneder uden køb af tøj og sko – Non-shopping – Købestop – Klima

Det sidste køb i Paris..

Da jeg 21. november 2018 gik ud ad døren fra en butik i charmerende Rue de Grenelle i Paris havde jeg på ingen måde regnet med, at den sweater jeg netop – spontant – havde købt ville blive mit sidste køb i lang tid. I dag har mit købestop varet præcis seks måneder, hvilket betyder at jeg hverken har købt: sko, tøj, lingeri, nattøj, underkjoler (ja, jeg går altid med underkjoler under mine kjoler – det lærte min elskede mormor mig) tasker, sportstøj, smykker og alle accessories såsom: punge, tørklæder, hårelastikker, strømper etc. Absolut intet købt på den konto i seks måneder. Dette indlæg er ikke skrevet for at virke hellig eller klima-shame andre, men hvis jeg kan få andre til at prøve det samme, så kan vi sammen være med til at gøre en lille forskel – og jo flere vi er – jo større en effekt har det. Eller som Signe Wenneberg så rigtig siger: Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget.

Tøjindustrien betager øjet og belaster miljøet

Inspirationen kom både fra medierne og min datter. Man skal i dag være et stor ignorant, hvis man ikke på nuværende tidspunkt er klar over, at modeindustrien er en af de helt store miljøsyndere. Jeg har aldrig været særlig draget af modeluner, men holder øje med modetrends, er trofast læser af magasinet ELLE og nyder at følge med. Men med min viden om, hvor meget tøjindustrien forurener, så er det kun fair, at jeg også ændrer mine egne vaner, som bl.a. består af impulsive tøjindkøb til et, i forvejen,  forholdsvis fyldt klædeskab: kunne jeg lade være med at købe noget og klare mig med det, som jeg har? og hvor længe?

Derudover er min 14 årige datter, Vera, en daglig inspiration. Hun køber stort set alt sit tøj på loppemarkeder eller på Tradono og fremstår pivsmart. Hun er, som så mange andre unge mennesker, meget bevidst om klimaet og jeg ville gerne vise hende, at selvfølgelig gør jeg også en indsats på netop dette område, som er så stor en miljø-synder. Det manglede bare, at vi tager aktivt del i FN´s verdensmål for en bæredygtig fremtid – herunder: Ansvarligt forbrug og produktion. Det er vitterlig en lavthængende frugt at håndtere sit tøjforbrug mere bæredygtigt – omend det kan kræve lidt tilvænning og viljestyrke.

Kvalitet frem for kvatitet

Da jeg først havde taget beslutningen om et fuldstændig købestop af tøj – på ubestemt tid – stillede jeg mig foran mit klædeskab. Her kunne jeg se, at jeg ofte har ladet mig friste af for dårligt produceret tøj, som holder for kort tid. Nogle gange er en sweater eller t-shirt bare så billig – eller dårlig produceret, at ens advarselslamper bør lyse. Tøj skal have lov til at koste mere, men i længden bliver det både billigere og langt bedre for kloden idet kvalitet holder i mange år og bliver man træt af tøjet kan det byttes væk.

Et blik på indholdet i mit eget klædeskab viser da også tydeligt, at de ting, som er i virkelig god kvalitet har jeg nu haft i 10-18 år og bruger dem fortsat. De var dyre, da jeg anskaffede dem, men den lange levetid er med til at gøre dem mere bæredygtige. Jeg tror det er vigtigt, at vi ikke kun fokuserer på at købe økologisk og bæredygtigt, men også bruger det tøj vi allerede har. Det er et godt sted at begynde, men umiddelbart herefter, så skal vi tænke økologi og bæredygtighed ind i vores fremtidige forbrug.

Danske bæredygtige mærker frister

Flere har spurgt om det ikke har været svært helt at lade være med at købe tøj, sko etc – og til det vil jeg sige:

“Det har været overraskende nemt ikke at købe noget, men jo: jeg er blevet fristet flere gange, men har holdt stand”

Jeg er ikke lavet af sten og som den æstetiker jeg er, så lader jeg mig friste, men nøjes dog med at nyde synet og derefter pudser jeg min klima-glorie. Min første milepæl var et halvt år og det ville jeg gennemføre. Henover vinteren gik det ret nemt, men da foråret kom, så begyndte det er friste rundt omkring. Jeg skeler udelukkende til de bæredygtige mærker. Det gjorde jeg også før, men nu er det suverænt kun dem, som jeg fremadrettet kommer til at handle hos sammen med genbrugbutikkerne. Tag f.eks. et kvalitetsmærke som danske AIAYU, hvor etik og æstetik går hånd i hånd. Tøjet er utrolig behageligt at have på og er indbegrebet af et både luksuriøst, holdbart og bæredygtigt design med en gennemsigtig produktionskæde.

De gamle dyder

I indledningen nævnte jeg min mormor. Jeg husker hende sidde, fin og stilfuld, og reparere på tøj. Det var ikke fordi mine bedsteforældre manglede penge, men fordi de værnede om deres ting. Jeg tror, at vi skal tilbage til nogle af disse gamle dyder, hvor håndværket i tøjet er af så høj en kvalitet, at det bliver helt naturligt for os at gøre som min mormor og reparere vores tøj igen. Sy lapper på og lappe huller. Være kreative med det vi allerede har. Få syet vores tøj om, op eller ned. Ser man på en livscyklusanalyse af tøj fremstillet af bomuld eller polyester er det kun cirka 15 procent af tøjets klimabelastning, der kommer fra råmaterialerne. Resten – spinding, vævning, farvning, forarbejdning, transport – belaster med 85 procent*. Det giver derfor god mening at købe langt mindre i en god kvalitet og vedligeholde dette.

Firmaet Mads Nørgaard går som ofte forrest med mange fine tiltag. F.eks. forvandler de under ” 3 days of Design” (23, 34 og 25. maj) deres udstillingsvindue på Strøget til systue. Tre dage hvor man kan komme ind med tøj, som man ønsker at få repareret. 3 days of repair….se mere her

Små ændringer gør en forskel

Nu nåede jeg så et halvt år uden forbrug af tøj, sko og accessories. Seks måneder med købestop. Min nye udfordring er yderligere seks måneder uden køb af nyt tøj etc, så jeg når op på et år. I går gennemgik jeg mit klædeskab sammen med min datter. Jeg sagde “Goddag” til både sko og tøj, som jeg ikke har gået i længe, men som nu skal tages i brug igen. Andet blev lagt i en bunke, som jeg vil sælge, en bunke til genbrug og en bunke til bytte.

Min store udfordring de næste seks måneder bliver alle sommerens runde fødselsdage, bryllupper og andre store fester. Dem er der mange af og jeg har meget lidt festtøj. Ergo: jeg må virkelig være kreativ i min tankegang – men skulle det blive helt umuligt at finde noget, så opdagede jeg forleden, at Malene Birger har gjort det muligt at leje deres tøj “Rent the Look“. Så cool en idé. Det er bestemt en mulighed, men jeg vil nu først og fremmest forsøge at klare mig helt uden at bruge penge på tøj, sko etc. samt undgå at tilskynde til ekstra forbrug.

SÅ: Jeg fortsætter mit købestop og fremadrettet vil jeg købe langt mindre og udelukkede i høj kvalitet. Tingene skal holde længere, så der ganske enkelt bliver produceret meget mindre til mig.

Forleden var der i Politiken et tema om bæredygtigt tøj. Her kom de ind på det helt essentielle i vores syn på mode og tekstilindustrien. Jeg synes det er kernen i hele problematikken. Her citerer jeg Else Skjold, som er lektor på Kolding Designskole:

“Vi er nødt til at tale om den store elefant i rummet, når vi taler mode, nemlig vækstforståelsen. Man kan ikke have den der gammeldags industrielle vækstforståelse, hvor alle skal have mere og mere, og så forvente, at vi også har en klode. Det går ikke”.

Jeg er helt enig. Hvad med dig?

Tak fordi du læste med.

*kilde: Politiken/ Lørdagsliv – Lørdag d. 11. maj 2019 / David Watson, miljøanalytiker og rådgiver i firmaet PlanMiljø.

Læs eventuelt også mit indlæg om andre bæredygtige firmaer:

• Relove and Roses
• Donation25