Mellem Linjerne – Parisisk forlagsmiljø og amourøse eskapader

Lad mig anbefale den franske film Mellem Linjerne – blot inden den tages af plakaten – og ellers må du finde den, når den kan streames på et tidspunkt.

Den franske film Mellem Linjerne af Olivier Assayas er ikke en film med den store handling, men mere drevet af samtaler mellem fire primære personer, hvortil der flettes kolleger, venner og bekendte ind i nogle af samtalerne, som dermed ligger yderligere lag til dialogen.

Franske forviklinger

De fire primære personer er forlagsdirektøren Alain (Guillaume Canet) der bekymrer sig om hvorvidt den trykte bog har en fremtid eller om han bør satse mere digitalt såsom e-bøger og lydbøger. I een af samtalerne drøfter han også med en forfatterven om bloggernes indtog og om, at visse forfattere bliver mere læst på deres blog end ved salg af deres bøger.

Den velklædte forlagsdirektør er gift med skuespilleren Selena, der spilles overbevisende af Juliette Binoche. Selena er med i en populær tv-serie, hvor hun spiller politibetjent. En rolle hun er ved at være kørt træt i, men som er vellønnet og vanedannende.

La Séduction

Selena har en affære med forfatteren Léonard Spiegel (Vincent Macaigne), der tidligere har haft stor succes med sine selvbiografiske romaner. Salget af hans seneste romaner har ikke været prangende og derfor får han et meget typisk fransk – inddirekte -afslag i begyndelsen af filmen. Léonard er ude og spise frokost med sin ven og forlagsdirektør, Alain. Over frokosten taler de om den træge udvikling i salget af Léonard´s bøger, om hans genbrug af scener i bøgerne, om hvem kvinderne er i bøgerne etc. Det er først, da de skal til at skilles, at Léonard forsigtigt får spurgt ind til en plan for udgivelsen af det nye manuskript, hvortil svaret er, at Alain da var overbevist om at Léonard havde forstået han og hans forlag ikke ønskede at udgive det nye manuskript.

Således slukøret søger Léonard sympati og støtte hos sin energiske og direkte hustru, Valerie, hvilket han på ingen måde får, Hun er træt af hans navlepilleri og manglende selvindsigt – desuden er hun travlt optaget af sit job for en politiker og hans valgkamp. Sympati får Léonard derimod hos Selena med hvem han jo har en affære. En længerevarende een af slagsen. Selena er ikke så bekymret for sin elsker, men mere for sin mand, som hun mistænker for at have en affære, hvilket ikke er helt forkert. Alain har nemlig ansat en ung kvinde, Laure (Christa Theret) til at hjælpe forlaget ind i den digitale tidsalder. Blandt de to foregår samtalen også gennem filmen – og i soveværelset.

Masser af fransk stemning, amourøse eskapader og liaisons på kryds og tværs af ægtepagter og venskaber, som selvfølgelig hører med, når filmen er fransk og foregår i Frankrig -og særlig i Paris. Læs evt. denne artikel, en insiderguide til parisernes sexvaner i Jyllands Posten

Bøgernes verden er et åndehul

Igennem filmen bliver der livligt diskuteret over afslappede middage, frokoster, forfatterarrangementer, møder, radio-interviews etc. Det vil nok være for meget for nogle, men jeg elskede det. Jeg oplevede, for det meste, at samtalerne i filmen var vedkommende og leveret med både viden, humor og satire. Igennem mange år har jeg med interesse fulgt bogbranchen – og arbejdet i den – og set presset fra digitaliseringen, hvor bloggerne – i visse tilfælde – er ved at blive lige så vigtige som forfatterne eller hvor bøger pludselig bliver lyttet eller læst på skærmen.

Personligt har jeg ikke sluppet min romantiske forestilling om, at jeg bedst læser bøger i papir i min lænestol, køber dem hos min boghandler i gågaden eller på nettet – men jeg har venner, som lytter sig igennem store mængder af litteratur og som finder meget glæde ved dette og en mand, som læser alle sine bøger på en skærm. Glæden ved bøger fås i mange varianter – og vigtigst er: at vi bliver ved med at læse og lytte os klogere.

Jeg er ikke så bange for at de fysiske bøger forsvinder. Jeg tror egentlig blot de sociale medier både kan være med til at sprede budskabet om en god bog, men også være med til at få mennesker til at søge væk og hen mod fordybelse, hvilket man netop finder analogt bag ved sin fysiske bog.

Se filmen – ikke mindst p.g.a Juliette Binoche, Guillaume Canet, interessante samtaler og solid fransk stemning.